Audi har netop præsenteret den teknologisk yderst avancerede og innovative, elektriske SUV Q6 e-tron. Nu er Audi Danmark klar med udstyrsversioner og flere priser. Med Q6 e-tron går Audi samtidig væk fra at benytte ydelsesbetegnelser.

I første omgang introduceres modellerne Q6 e-tron quattro og SQ6 e-tron, der begge rammer de danske veje i løbet af sommeren, mens to baghjulstrukne versioner introduceres senere på året.

Udstyrsversioner
Audi har haft fokus på at gøre valget af udstyr mindre komplekst, selvom det naturligvis stadig vil være muligt at tilkøbe ekstraudstyr til Q6 e-tron. I Danmark introduceres tre forskellige udstyrsversioner: Progress, Progress plus og Ultra.

Progress, der er indstigningsversionen, inkluderer bl.a. MMI experience plus (inkl. navigation), assistentsystemer som bl.a. adaptiv fartpilot, vejskiltegenkendelse, vognbaneskift- og udstigningsadvarsel, vejkrydsassistent, parkeringsassistent plus etc., omgivelseskameraer, 3-zoners komfortklimaanlæg, sædevarme for og bag, ratvarme, interiørelementer i kunstlæder, komfortnøgle (nøglefri adgang), digital nøgle (understøtter både iOS og Android), sidespejle med elektrisk indstilling, varme, indklapning samt projiceringslys, LED-forlygter plus og LED-baglygter pro med dynamisk blinklys, el-bagklap, el-ladeklapper, 2. AC-ladetilslutning, varmepumpe m.m.

Progress plus udstyrsversionen kan vælges for 30.000 kr. og indeholder udover Progress versionen bl.a. forsæder med elektrisk indstilling og memory-funktion for førersæde og sidespejle, Matrix LED-forlygter med digitale lyssignaturer, MMI-passagerdisplay, S-sportsundervogn (-25 mm), e-tron sportslyd m.m. Hvis man vil have de innovative digitale OLED-baglygter, skal man vælge Ultra udstyrsversionen, hvor man for yderligere 55.000 kr. udover OLED-baglygterne bl.a. får adaptiv luftundervogn, S line både udvendig og indvendig, 20” fælge m.m. Se udstyrslister på audi.dk/q6etron

Audi SQ6 e-tron leveres med Ultra udstyrsniveauet samt S-specifikt udstyr. Audi Q6 e-tron quattro tilbydes i Danmark til priser fra 659.990 kr. Senere på året introduceres to baghjulstrukne versioner, som naturligt vil blive udbudt til en lavere pris og derfor vil være tilgængelige for flere.

Audi går væk fra ydelsesbetegnelser
Audi Q6 e-tron bliver desuden den første Audi model, der ikke får et tal for ydelsesbetegnelsen. Audi har valgt at gå væk fra betegnelsen, der angav et tal for det kW-interval, som den pågældende motors ydelse lå inden for. Da Audi i 2017 introducerede ydelsesbetegnelsen, var det især for at kunne sammenligne forskellige traditionelle og nyere former for drivlinjer i biler med forbrændingsmotorer, plugin-hybrider og elbiler.

Audi Q6 e-tron quattro ville tidligere have haft betegnelsen Q6 55 e-tron quattro, men hedder således nu Q6 e-tron quattro, mens indstigningsmodellen med baghjulstræk kommer til at hedde Q6 e-tron. Audis S-modeller har aldrig haft ydelsesbetegnelsen, og SQ6 e-tron er derfor helt i vanlig stil en performance model med quattro.

Forbrugsangivelser:

Audi Q6 e-tron quattro Progress
Strømforbrug ved blandet kørsel (WLTP): 17,2 kWh/100 km
Rækkevidde (WLTP): 617 km

Audi Q6 e-tron quattro Progress plus
Strømforbrug ved blandet kørsel (WLTP): 17,2 kWh/100 km
Rækkevidde (WLTP): 617 km

Audi Q6 e-tron quattro Ultra
Strømforbrug ved blandet kørsel (WLTP): 18,6 kWh/100 km
Rækkevidde (WLTP): 571 km

Audi SQ6 e-tron
Strømforbrug ved blandet kørsel (WLTP): 17,8 kWh/100 km
Rækkevidde (WLTP): 589 km